På Bytur i det gamle Korsør

Vi var godt et halvt hundrede mennesker og et par hunde, der var mødt op til en gåtur gennem Korsørs gader. 

Turen startede på Nankes Plads ved Bomhuset.

Bomhuset er opført i 1785, og var administrationskontor for told- og bompenge. Det var her bønderne holdt med deres heste og vogne, og ventede på at komme ind til byen med varer, til torv eller købmænd.

Bomhuset har siden da været brugt som bolig for en familie med 7 børn! - forskellige forretninger, spejderhus, isbod og minigalleri, hvor Korsør- borgerne kunne udstille deres egen kunst.

 

Herfra gik turen ned gennem Algade, hvor der på højre side af vejen er en stensætning, som har tjent som dige mod stranden. 

Med et kik ud over hustagene, fortalte Karin at, hele det bebyggede område ligger på tidligere strandbred og havbund. 

Næste stop på turen var Kongegården eller Store Værtshusgård som den omtales i gamle dokumenter.

 

Fra Kongegården gennem Vognmandsparken til Jens Baggesens- gade, og videre over til Casper Brands Plads, hvor bl.a. Rådhuset ligger.

Bygning af Rådhuset fandt sted fra august 1939, og trods besættelsen blev byggeriet færdig i efteråret 1941, og indvielsen fandt sted den 15. November 1941 ved en større festlighed. Rådhuset er tegnet af arkitekt G. V. Juul Fraenkel, København, og kostede 780.000 kr.

Bygningen ved siden af Rådhuset, er bygget som havnekontor og havnemesterbolig. Huset var fra 1919-1941 borgmesterkontor, og derefter politistation indtil 1984, hvorefter det igen blev anvendt af Korsør Kommune.

Før de store bygninger på havnen blev opført, kunne lodsen fra "tårnet" på bagsiden af bygningen spejde ud over Storebælt, og se når et skib skulle lodses gennem bæltet.

 

Springvandet uden for Rådhuset symboliserer "Vandbæreren" med søheste, frøer og fabeldyr. Fontænen er udformet af billedhugger Breignø, og skænket til byen af entreprenør H.J. Henriksen. 

Det siges bl.a. at grunden til at vandbærerens bagdel vender ind mod Rådhuset skulle være, at H.J. Henriksen havde et skattemellemværende med kommunen. 

 

 

Turen forsatte ned ad Havnegade, hvor værtshusene tidligere lå som perler på en snor, til Havnepladsen hvor statuen af byens digter, Jens Baggesen, står. Han står med en stedmoderblomst i hånden, der siges at symbolisere den "stedmoderlige" behandling han fik i Danmark.

Jens Baggesen er født 1764 på fæstningen, hvor hans far var skriver hos amtsforvalteren, og familien boede fra 1764 til 1784. Han kom i Slagelse Latinskole, og derfra til universitetet, hvor man dengang tog sin studentereksamen, og siden kom han kun til Korsør på besøg. Jens Baggesen døde i 1826 i Kiel, hvor han også ligger begravet.

 

Turen forsatte derefter over vejen til "madam Sommers hul", som området dengang ved havnekajen blev

benævnt. Dengang gik havnekajen længere ind, og udover at det var her at skibene blev kølhalet, 

blev det også flittigt brugt til at smide affald ud i.

Vi gik langs havnekajen, forbi Farvandsvæsnet og forbi Miljøskibene, og ind på Korsør Søbatteri " Fæstningen". Her gjorde vi holdt ved fæstningstårnet, hvor der bl.a. blev fortalt om Korsør slot som første gang er nævnt 1329. Slottet som bestod af tårnet og 2 fløje, var ikke særligt stort, ca. 28x28 meter, og i 1812 blev de 2 slotsfløje revet ned, fordi de var ved at styrte sammen.  

 

Vi forsatte gennem Fæstnings-anlægget, hvor vi stoppe op ved gavlen af magasinbygningen, som indtil 1993 hvor Korsør Kommune overtog bygningen, blev brugt som depot af Søværnet. Karin fortalte, men hun pegede på en lille plante, at under et flådebesøg på Madeira blev der taget en plante med hjem til Holmen, og på grund af en senere vinpest på Madeira, er planten nu moderplante på Øen. En plante havde også fundet vej til Søværnets magasinbygning i Korsør.

 

Videre gennem anlægget, ud til fiskerihavnen og op til hjørnet af Sylowsvej og Slottensgade, hvor "Postgården" ligger. Det var den fineste gård, som før hen i tiden kunne ses langt ude fra Storebælt. Det var også her at postmester og gæstgiver madam Bagger holdt til. Hun havde bl.a. ansvaret for at kongens post blev bragt videre til Nyborg.

På postgården har mange rejsende overnattet, og mange har styrket sig med en kop kaffe og noget mad. Det er måske her at begrebet " Storebæltskaffe" er opstået. Postgården er opført i 1700- tallet og facaden er næsten uforandret. Indtil 1920 gik Storebælt helt ind til enden af Slottensgade.

 

 

Slottensgade har fået sit navn fordi den førte ned til Korsør Slot. 

I de 300 år hvor overfarten til Fyn foregik fra den søndre bydel, boede her smakkeejere (ejer af mindre skib) og matroser,

samt embedsmænd fra Post- og toldetaten.

I gaden fandtes flere herberg og gæstegiverier, og et af dem var "Hvide Svane". (Bemærk svanen over porten) 

Mange gæstegiverier havde ofte dyre- eller fuglenavne. 

Over for "Hvide Svane" ligger Rosenstrædet.

 

Det smukt duftende navn "Rosenstræde", skulle modvirke den stank der før herskede. 

Gaden var før i tiden den "frække" gade med flere værtshuse. 

Rendestenen ligger i midten af gaden, (normalt lå de inde ved husene) og grunden til det skal være, at når folk noget "overrislede" gik fra et værtshus, måtte de ofte støtte sig til husmurene, og så var det uheldigt, hvis rendestenen lå derinde. Derfor placeredes den i midten af Rosenstrædet.

 

 

Fra Rosenstrædet, gik vi videre op gennem Slottensgade og over Kirkepladsen til Sankt Povls Kirke, som ligger flot og majestætisk for enden af gågaden i Algade. Den gamle kirke som lå samme sted, og hed Skt. Gretuds kirke efter de vejfarendes helgen, var bygget i middelalderen. I 1863 var kirken i så dårlig forfatning, at den måtte rives ned, og i 1871 blev Sankt Povls kirke så bygget. Inventaret er fra den gamle kirke, bl.a. en døbefont fra det 13. Århundrede af gotlandsk kalksten.

 

På vej op gemmen gågaden over Torvet, hvor der til daglig og især om lørdagen er livlig handel, gik vi forbi Ting- og Arresthuset der i 1850 blev bygget som Rådhus. Huset blev bygget med bl.a. en fin sal, hvor der blev holdt mange fester. Senere blev det Ting- og Arresthus og Politistation.

 

Vi forsatte op ad gågaden til Lille-Algade, hvor bl.a. byens ældste gård og den sidste rest af fordums store flotte bindingsværksgårde ligger. 

Bygningen "Stabels Gård" som er fra 1667 er fredet, og i dag indrettet til ungdomsboliger. Hvis man går ind i gården kan man se det fine resultat af den gennemgribende restaurering.

Vinter- Byvandringen i gamle Korsør var ved at være slut, og næste og sidste stop på turen var Kongegården, hvor der var rundvisning, og sluttelig en tiltrængt kop kaffe og en småkage i den hyggelige Isenstein-cafe´.